Laxikon

Laxikon

Her er en oversigt over ord der bliver brugt i lacrosse.

Forsvar/defence

Box n one 
Zoneforsvar til man down-situationer. De fem forsvarere stiller sig i en firkant med en i midten.

Cage
Slangudtryk for målet

Clear
Et play der bruges til at få bolden flyttet fra forsvar til angreb efter et turnover eller en redning.

Crease
Den cirkulære streg rundt om målet. Slang for en angriber der står lige foran målet, dels for at kunne få en aflevering til let at få et mål, og dels for at stresse forsvaret.

Cutter
En spiller i angrebet uden bolden som løber gennem fjendens forsvar for at få en aflevering eller for at forvirre forsvaret.

D-up/number-up
Det der bliver råbt, hyppigst fra målmanden, når alle i forsvaret skal råbe hvem af fjendens angribere de dækker.

GLE
Forkortelse af “Goal line – extended.” Den imaginære linie der tegner sig på banen hvis man forlænger målstregen hele vejen ud til side linierne.

Hot
Det den forsvarer råber som har det første slide (I’m hot, who’s hot?)

Man defence
Mandsopdækning. Hver forsvarer dækker en bestemt angriber, i modsætning til zoneforsvar.

Man down
Når et hold er i undertal. Denne situation gør det umuligt f.eks. at bruge mandsopdækning i forsvaret.

Man/ball 1
Den forsvarer der dækker angriberen med bolden råber “Man!” eller “Ball!” for at indikere for resten af forsvaret at der er nogen på ham med bolden.

Poke check
Når man stikke fjenden med sin stav, som et spyd. Er specielt effektivt med en forsvarsstav da det er sværere at blive dømt for slash når man bruger poke checks.

Right/left
En forsvarer råber “Right!” hvis man befinder sig på højre side af den forsvarer der dækker bolden. Dette er specielt vigtigt når fjenden ikke har en mand på crease’en og slide’et skal komme fra siden.

Second
Det den forsvarer råber som har det andet slide (altså som skal tage første slides angriber)

Slide
En forsvarsmanøvre der tages i brug når en fjendtlig angriber er kommer forbi hans forsvarer. Den forsvarer som har første slide forlader så sin mand og dækker angriberen med bolden for at undgå han scorer. Hvis der er en angriber på crease’en kommer første slide derfra (hot), hvis der ikke er kommer slide’et fra siden (left/right), også kaldt et “adjacent slide”.

Switch
Det er forsvarer råber hvis han mister sin angriber ved at løbe ind i en screening. Den forsvarer der dækker den screenende angriber overtager så den anden angriber. De to forsvarer bytter ganske enkelt angriber.

Zone
Zone defence eller zoneforsvar. Når hver forsvarer dækker et bestemt område på banen i stedet for en bestemt mand. Dette er især effektivt mod isolations taktikker (iso-plays).

Angreb/attack

Bull dodge
Når spilleren med bolden lader som om han skal til at løbe uden om en forsvarer og i stedet løber lige ind i forsvareren, resulterende i at forsvareren bliver løbet over ende.

Cut
Angrebsmanøvre. En angriber løber gennem fjendens forsvar med det formål at løbe sig fri til at få en aflevering og en eventuel målchance, eller blot for at forvirre fjendens forsvar.

EMO (extra man offence)
Når fjenden er i undertal og bliver nødt til at spille i en zone. Den mest effektive strategi er at spille bolden meget hurtigt rundt til fjenden begår en fejl og angriberen med bolden er helt fri til at skyde på mål.

Face dodge 
Et dodge for spilleren med bolden pludselig skifter retning foran hans forsvarer, samtidig med at han svinger staven over i modsatte side uden at skifte hånd.

Iso
Isolation play – isolationstaktik. En hurtig og/eller teknisk dygtig angriber med bolden stilles med vilje over for en short stick-forsvarer. Angribere i nærheden cutter væk så den hurtige angriber kan løbe lige forbi forsvaren uden at frygte et slide da alle angriberne har samlet sig på den anden side af banen.

Pick/screening
Når en angriber stiller sig lige bag en forsvarer, så forsvareren bliver blokeret når han vil løbe den vej og den angriber han dækker dermed bliver fri.

Quick stick
Når man modtager bolden og skyder på mål eller afleverer meget hurtigt lige efter uden at cradle først.

Ride
Når fjendens forsvar har fået fat i bolden løber midtbanespillerne ned i forsvaret og angriberne “ride’er” bolden, hvilket vil sige at de jagter rundt efter bolden og presser fjendens forsvarere og målmand.

Roll dodge
Et dodge som udføres ved at spilleren med bolden løber helt tæt på sin forsvarer og skifter retning lige foran ham ved at rulle på ham. Dette er mest effektivt mod forsvarere med short sticks.

Split dodge
Et dodge som udføres ved at angriberen med bolden skifter retning samtidig med at han tager staven over i den anden hånd.

Ward
Når en angriber med bolden har staven i den ene hånd og skubber til fjenden og deres stave med den anden. Dette er ulovligt og give fjenden besiddelse af bolden.

X
Området umiddelbart bag målet. Holdet som er i angreb har som regel en man stående der til at bakke skud op så holdet får bolden igen hvis der ikke bliver scoret på et skud.

Midfield/generelt

Double team 
Når to spillere kan gå på spilleren med bolden. Dette muliggøres for det meste ved at det angribende hold er for dårligt til at flytte sig for spilleren med bolden og derved klumper sig sammen.

Flag 
Når dommeren smider et gult flag betyder der at han vil dømme en penalty på det hold der ikke har bolden, men at holdet med bolden skal ha en chance for at skyde på mål. Spillet fortsætter til bolden har ramt jorden, er gået ind i målet eller er gået uden for banen, hvorefter dommeren udgiver den straf han vil give.

Lax 
Slangudtryk for lacrosse.

Line drill 
Træningsøvelse hvor spillere stiller sig op i to linier (spillerne bagved hinanden, ikke side om side) ca. 25 meter fra hinanden. Den forreste spiller i den ene linie kaster bolden til den forreste i den anden linie og løber derefter om bag den anden linie. Dette fortsætter så i x antal minutter til træneren mener det er nok. Bruges til at træne kaste/gribe egenskaber og andre tekniske færdigheder som “at samle bolden op” og cradling.

LSM 
Long stick middie. En midtbanespiller som er udstyret med en long stick. Bruges for det meste i face offs, så man har fire long sticks hvis fjenden får bolden.

Man/ball 2 
Hvis bolden ligger på jorden og to spiller fra det ene hold og en fra det andet prøver at få fat i den kaldes det en man/ball situation. Den ene spiller der er tættest på den fjendtlige spiller råber “man” og skubber ham væk, mens den anden samler bolden op.

Middie-back 
Det en midtbanespiller råber når han bliver på forsvarshalvdelen af banen når en forsvarer har fået fat i bolden og løber den over midterlinien. Dermed undgår man at blive off side.

Play 
Et taktik i lacrosse.

Release 
Det man råber når man samler bolden op så medspillerne kan høre at den ikke ligger på jorden mere så de ved hvornår de skal stoppe med at være i kontakt med fjendtlige spillere. Hvis de ikke stopper på det tidspunkt kan dommeren dømme “interference” som giver modstanderen bolden.

Stick check 
Når dommer tjekker en spillers stav. For at se om den er ulovlig.

Tackle/body check 
En tackling ind i fjendes krop med det formål at skubbe ham væk, ud over sidelinien eller få ham til at miste bolden.

Turnover
Når det forsvarende hold frarøver det angribende hold bolden.

Wall ball
En øvelsen hvor en spiller kaster en bold ind i væggen og griber den derefter for at træne sine tekniske færdigheder.

Yard sale 
Slangudtryk. Når spilleren med bolden bliver tacklet så hårdt at han vælter omkuld og taber både staven og bolden.


Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *