Hvad er lacrosse?

Om Lacrosse

Lacrosse er en af de ældste hold-sportsgrene i verden. Den startede i 1400-tallet af indianere i Nordamerika hvor englændere og franskmænd civiliserede sporten. Da blev den brugt af indianerne til at afgøre stridigheder imellem de forskellige klaner og til religiøs brug. Den hed netop også ”Baggataway” som betyder ”Krigen lillebror.”
Den Engelske lacrosseforbund er ældre end det engelske fodboldforbund og var en olympisk sport i starten af 1900-tallet. Fra det tidspunkt af blev sporten lige så stille glemt og blev kun spillet på fine kostskoler i Øst-usa og England. I løbet af de seneste ti år har lacrosse dog haft en rivende udvikling, ikke kun i USA, men også på internationalt plan. Fra at være en næsten glemt sport tiltrækker lacrossekampe i USA og Canada nu tusinder af tilskuere.
Dansk Lacrosse blev oprettet i 2003 og Århus Lacrosse startede op i efteråret 2006. Dog har det europæiske lacrosse-samfund en god grobund og nye hold skyder hele tiden op hvert år.
Lacrosse spilles både af herrer og damer. Dog gør reglerne de to sportsgrene vidt forskellige da herrelacrosse er meget fysisk og minder mest om ishockey alt imens kvindelacrosse er mere teknisk og taktisk bedre kan sammenlignes med håndbold. De eneste ting der reelt knytter de to sportsgrene sammen er brugen af stave og deres rødder.
I herrelacrosse er spillerne udstyr der meget minder om det udstyr ishockeyspillere har på (selvfølgelig med undtagelse af skøjter). Det vil sige at alle spillere bærer hjelm, handsker, arm- og skulderbeskyttere og en stav. Angrebsspilleres stave er ca. en meter lange mens forsvarsspillere er udstyret med stave på halvanden meter. Stavene er udstyret med et net i enden hvor som kan holde bolden i spillet. I Danmark spilles der med otte mand på banen for hvert hold ad gangen. En målmand, to forsvarsspillere, tre midtbaner og to angribere.
Spillet, som foregår på en udendørs fodboldbane, går ud på at kaste bolden (en hoppebold på størrelse med en tennisbold) ind i modstanderens mål (ca. 180 gange 180 cm). Man må løbe så langt man vil med bolden inden for banen, så en spillers eneste mulighed for at få fat i bolden er enten at tackle eller slå modspilleren med sin egen stav indtil vedkommende taber den.
Som det nok antydes er lacrosse en ekstremt fysisk sport som klart ligger på linie med amerikansk fodbold, rugby og ishockey, men dog ikke en voldelig sport da der selvfølgelig er regler for hvornår man må slå og tackle hinanden så spillet ikke udvikler sig til uhæmmet vold.
Nedenfor kan findes en liste over centrale begreber og nyttig viden samt et kort over en lacrossebane.

lacrosseField

Opstilling

Angreb
Angriberens opgave er at score mål. Angriberen bevæger sig generelt kun i banens offensiv. En god angriber mestrer staven med begge hænder og er hurtig på fødderne så han hurtigt kan bevæge sig rundt om målet. Hvert hold skal have tre angribere på banen ad gangen.

Midtbane
Midtbanens opgave er at dække hele banen både offensivt og defensivt. Midtbanespilleren kan vende hele spillet i en kamp, og skal ofte sørge for at få bolden ud af forsvaret for derefter at starte et angreb. En god midtbanespiller skal være god til både at kaste, gribe og samle bolden op. Hurtighed og overblik er to nøgleord for midtbanen. Hvert hold skal have tre midtbanespillere ad gangen.

Forsvar Forsvarets opgave er at forsvare målet. Forsvarsspilleren kan kun spille i den defensive ende af banen. En god forsvare skal kunne reagere hurtigt. Aggressivitet og hurtighed er to nøgleord for forsvarsspilleren, for at være effektiv. Hvert hold skal have tre forsvarsspillere på banen ad gangen.

Målmand
Målmandens opgave er at forsvare målet og forhindre det andet hold i at score. En god målmand skal være i stand til at læse spillet og dirigere sit forsvar. En god målmand skal være hurtig reagerende både med hænder og øjne samt være i stand til at råbe. To nøgleord for målmanden er: Hurtigt reagerende og koncentration. Hvert hold skal have en målmand på banen ad gangen.

Udstyr

Staven
Lacrosse_head_diagramBig

The Crosse eller staven er enten lavet af træ eller metal med et net i enden. Angribernes og midtbanens stave skal være mellem 40 – 42 tommer dvs. ca. 105 cm. Forsvarets stave skal være mellem 52 – 72 tommer dvs. ca. 130 – 180 cm lange. Stavens hoved/net skal være mellem 6.5 – 10 tommer bredt dvs. mellem ca. 16 – 25 cm. På målmandens stav er nettet 10 – 12 tommer bredt dvs. 25 – 30 cm. Nettet skal være så “dybt” at den ikke stikker op af hovedet. Dvs. at staven er ulovlig hvis dette ikke er tilfældet.

Bolden
Bolden er lavet af massivt gummi og er hvid, gul eller orange. Bolden er 7.75 – 8 tommer, dvs. 20 cm i omkreds og er ca. på størrelse med en tennisbold.

Skridtbeskytter
Det er ikke nødvendigt at bære en skridtbeskytter men det er en god idet et vildfarent slag med en stav eller en vildfaren bold kan være meget smertefuldt og kan forvolde stor skade.

Hjelmen
Hjelmen er til beskyttelse, og beskytter hele ansigtet. Den er på størrelse med en ishockey hjelm og skal bæres af alle mandlige lacrossespillere.

Handsker Alle spillere skal have specielle beskyttelseshandsker på handsken ligner en ishockeyhandske. Det er forbudt at skære i, eller på anden måde lave om på handsken.

Andet udstyr

Alle spillere ud over målmanden skal i dansk lacrosse er kun beskytte hoved og hænder, men det er belejligt også at beskytte skridt, arme og skuldre og andre steder man finder det nødvendigt. Målmanden skal have både hals og bryst beskyttelse, sammen med det andet udstyr.

Færdigheder

Catching
Kunsten at modtage en spillet bold med staven.

Checking
Kunsten at forsøge fjerne bolden fra modstanderens stav.

Poke Check
Et stavcheck hvor spilleren støder hovedet af hans stav til modstanderens stav ved at hold stave med tophånden og støde med bundhånden.

Slap Check
Et stavcheck hvor spilleren slår hovedet af hans stav på modstanderens stav.

Wrap Check
Et ethånds check hvor forsvareren svinger hans stav omkring modstanderens krop for at fjerne bolden. (Dette check er kun lovlig på det højeste niveau)

Cradling
Den koordinerede bevægelse af hænder, arme og håndled der beholder bolden sikker i stavens net og klar til at blive spillet eller skudt mens der løbes.

Cutting
En bevægelse af en offensiv spiller uden bold mod modstanders mål med forventning om at få bolden og skyde.

Feeding
Spiller bolden til en medspiller, som er i position til at skyde på mål.

Passing
Kunsten at spille bolden til en medspiller med staven.

Scooping
Kunsten at fange en løs bold op med staven.

Shooting
Kunsten at kaste bolden med staven mod mål i et forsøg på at score.

Forseelser

Forseelser kan deles op i to grupper. Personlige fejl og tekniske fejl. Straffen for en personlig fejl er et til tre minutters udvisning fra spillet og overgivelse af bolden til modstanderholdet. Spillere med fem personlige fejl er udvist for resten af spillet. Straffen for en teknisk fejl er en 30-sekunders udvisning hvis modstanderen var i besiddelse af bolden, da forseelsen blev begået eller overgivelse af bolden til modstanderholdet, hvis ingen af holdene eller eget hold var i besiddelse af bolden da forseelsen blev begået. Ved mål bliver tekniske fejl released, men spillere som sidder ude for personlige fejl bliver ude.

Personlige fejl

Slashing
Opstår når en spillers stav skadeligt rammer en modstander i hvilket som helst område undtagen staven eller den handskeklædte hånd som holder staven.

Tripping
Opstår når en spillere obstruere hans modstander ved eller under bæltestedet med staven, hænder, arme, føder eller ben.

Cross Checking
Opstår når en spiller anvender håndteringen af hans stav mellem hans hænder til at skabe kontakt med en modstander.

Unsportsmanlike conduct
Opstår når en spiller eller træner begår en handling som vurderes til usportslig optræden af en official, dette inkludere hån, skænderier, uanstændigt sprog eller kropsudførelser.

Unnecessary roughness
Opstår når en spiller slår en modstander med hans stav eller krop anvendende unødvendig eller voldelig adfærd.

Illegal Crosse
Opstår når en spiller anvender staven på en måde som ikke overholder de forskrevne regler. En crosse kan findes ulovlig “if the pocket is to deep” eller andre dele af staven er anvendt for at opnå en fordel.

Illegal Body Checking
Opstår når én af følgende handlinger finder sted:

  1. Body checking en modstander som ikke er i besiddelse af bolden eller indenfor 5 yards af en løs bold.
  2. Undgåelig body check af en modstander efter denne har spillet eller skudt bolden.
  3. Body checking af en modstander bagfra eller under bæltestedet.
  4. Body checking af en modstander ovenfor skulderne. Et body check skal være under skulderne og over bæltestedet, og begge hænder af den body checkende spiller skal være i kontakt med staven.

Illegal gloves
Opstår når en spiller anvender handsker som ikke opfylder de foreskrevne reglementer. En handske vil blive kendt ugyldig hvis fingrene eller håndfladen er skåret af handsken eller hvis handsken er ændret således at der kompromitteres med dens beskyttende funktion.

Tekniske fejl

Holding
Opstår når en spiller hindres i bevægelse af en modstander eller en modstander stav.

Interference
Opstår når en spiller på hvilken som helst måde forstyrrer modstanderens frie bevægelighed, undtagen når modstanderen er i besiddelse af bolden, bolden er i bevægelse og indenfor 5 yards afstand af spilleren eller når begge spiller er indenfor 5 yards afstand af en løs bold.

Offside
Opstår når et hold ikke har mindst 4 spillere på den defensive side af midterlinien eller har mindst 3 spillere på den offensive side af midterlinien.

Push in the back
Opstår når en spiller støder eller skubber en spiller bagfra.

Moving pick
Opstår når en offensiv spiller flytter indtil og skaber kontakt med en defensiv spiller med det formål at blokere ham fra den spiller han forsvarer. Angrebsspillere skal stå stille hvis de laver en screening for en medspiller. Forsvarsspillere må ikke løbe ind i en screening med vilje.

Stalling
Opstår når et hold bevidst beholder bolden, uden med at udføre normalt angrebsspil, med det formål at få tiden til at gå.

Warding Off
Opstår når en spiller i besiddelse af bolden anvender den frie hånd eller arm til at holde, skubbe eller kontrollere retningen af modstanderen stav check.

Ordbog

Attack Goal Area
Område afgrænset med linien tegnet fra sidelinie til sidelinie 20 yards fra forsiden af målet. Når det offensive hold har passeret midterlinien har det 10 sekunder til at flytte bolden ind i ”Attack Goal Area.”

Body Check
Kontakt med en modstander fra front – mellem skulder og bæltestedet – når modstanderen har bolden eller indenfor 5 yards af en løs bold.

Box
Et område anvendt til placering af spiller, som har opnået straffe og hvor løbende udskiftninger skal foretages gennem.

Check-up
Et kald givet af målmanden, for at bede hver forsvarer om at finde deres modstander og råbe deres nummer.

Clamp
En face-off manøvre som udføres ved hurtigt at skubbe stavens på toppen af bolden.

Clearing
Løben eller spillende bolden fra den defensive halvdel af banen til Attack Goal Area.

Creasing
En cirkel omkring målet, med en radius af 9 fod. Kun defensive spillere må være i denne zone.

Crosse (Stick)
Udstyret som anvendes til at kaste, gribe og bære bolden.

Defensive Clearing Area
Område afgrænset med en linien tegnet fra sidelinien til sidelinie 20 yards fra forsiden af målet. Når det defensive hold er kommet i besiddelse af bolden i dette område skal bolden være spillet på tværs af midterlinien indenfor 10 sekunder.

Ekstra man Offense (EMO)
En overtalssituation opnået vha. en tidsstraf.

Face-off
En teknik anvendt til at sætte bolden i spil i startet en hver halvleg eller efter et mål. Spillere sidder på hug og bolden placeres mellem deres stave.

Fast-break
En overgang scoringsmulighed, hvor de offensive spillere er minimum en spiller i overtal.

Ground Ball
En løs bold på banen.

Handle (Shaft)
En aluminium, træ eller komposit stang som er forbundet med kurven.

Man Down Defense (MDD)
En situation som opstår pga. en tidsstraf hvor forsvaret spiller med minimum en mand i undertal.

Midfield Line
Linien som halvere banen.

On-The-Fly Substitution
En udskiftning foretages mens spillet er i gang.

Pick
En offensiv manøvre, hvor den stationære spiller forsøger at blokere løbet for en defensiv spiller som dækker en anden offensiv spiller.

Pocket
Den netspændte del af staven som holder bolden.

Rake
Et face-off træk hvor spilleren fejer bolden til side.

Riding
Kunsten i at forhindre et hold fra at cleare bolden.

Release
Denne term anvendes af dommeren for at meddele en straffet spiller i boxen, at denne må genindtræde i spillet.

Unsettled situation
Enhver situation hvor forsvaret ikke er placeret korrekt, normalt pga. en løs bold eller et ødelagt clear.


Kommentarer

Hvad er lacrosse? — 2 kommentarer

  1. Hej
    Vi er nogle drenge fra Herning ishockey klub som har nogle spørgsmål om lacrosse. Vi alle sammen fra 14-16 år(De fleste 15) Nu når vores sæson snart er slut vil vi stadig holde vores form i orden. Så vi tænkte at vi vil spille lidt lacrosse for sjov. Så vil vi melde os til en mini turnering for at prøve det. Men vi kan ikke finde nogle. Så vi vil spørge om i kender noget til nogle turneringer her i Danmark.

    Så har vi et andet spørgsmål. Hvor meget af vores hockey udstyr må vi bruge. Fordi vi har læst at vi må bruge hjelm, brynje og albuebeskytter. Vi vil alle sammen gerne smide nogle penge i det for at holde formen ved lige.

    Håber du du/i kan svare på vores spørgsmål.

    Hilsen Drenge far Herning ishockey klub.

    • Hej
      Det lyder som en god ide. Ved at i usa og Canada er det meget normalt at spille lacrose og ishockey. Der er som sådan ikke nogen mini turnering i danmark her til sommer. Men hvis i har lyst må i gerne komme og spille med/mod nogle af de danske hold i vores turnering. Hvor mange spiller regner i med at være? Vi spiller med 8 pr hold i Danmark plus udskrifter. Vi kan evt også finde ud af noget med en træning inden så i har en lidt bedre chance.

      Med hensyn til udstyr har jeg fået af vide at jeres udstyr fint kan bruges. Dog kan jeres panser godt hindre jer lidt med bevægelighed. Så mangler i bare nogle stave. Hvis i vil købe jeres egne kan Captain-lax.com sælge jer nogle billige stave ellers kan vi måske også finde ud af noget med at låne jer noget til kamp og en træning.

      skriv evt en mail til info@aarhuslacrosse.dk

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *